genbrugsaktivister



kører rundt i cirkler

image of a recycling billboard


Stangtennis. Dårlige vittigheder fra far. Jorden. Vi kan godt li' ting, der kører lidt i de samme cirkler, så sådan skal det også være med vores flasker. Lige siden vi startede, har det været vores mål at få sunde drikke i hænderne på folk (og også få dem til at drikke dem) og samtidig passe på vores planet. I øjeblikket er plastflasker den mest bæredygtige løsning. De er nemme at genbruge, har et lavere CO2-aftryk end glas og når det gælder vores klimaudfordringer, tror vi, at de er et glimrende bud på at takle problemerne. For at bevise at plast ikke behøver at være noget bras, er det vores mission at indsamle og genbruge hver eneste af vores flasker inden 2030. Hold øje med os.



vores mest bæredygtige flaske til dato

Du kan ikke se det på dem, men vores små smoothieflasker er vores mest bæredygtige flasker til dato. De er lavet af mindst 50% genbrugsplast, 15% planteplast (som kommer fra et biprodukt fra sukkerrør) og er 100% genanvendelige. Men vi vil gøre dem endnu mere bæredygtige, og indtil videre ser det lovende ud.

recycling bottle diagram



hele historien

2003

Vi begyndte at spekulere over, hvilken indflydelse vores flasker har på planeten, og lancerede derfor vores første flaske med 25% genbrugsplast (rPET). Stort øjeblik.

recycling acticists slider 2003

2006

Det lykkedes os at nå op på 50% genbrugsplast i alle vores flasker, bortset fra en enkelt prøveflaske i PLA – en slags "majsplast".

50% rpet bottle

2007

Vi testede verdens første 100% rPET flaske til fødevarer. En smuk tanke og idé, men i praksis duede det desværre ikke rigtigt.

100% rpet bottle

2011

Vi gik tilbage til 35% rPET, fordi kvaliteten af vores flasker simpelthen ikke var god nok. Derudover begyndte vi at få hjælp fra vores venner hos WRAP.

35% rpet bottle

2013

Vi arbejdede hårdt på at forbedre vores flasker og få nogle af dem op på 50% genbrugsplast. Glade tider.

50% rpet bottle

2018

Vi lavede vores mest bæredygtige flaske til dato af 50% genbrugsplast og 15% planteplast. Det er ganske enkelt den bedste flaske, vi nogensinde har har haft i hænderne.

50% rpet bottle 2018

2020

Alle vores juice- og smoothieflasker når op på mindst 50% rPET.

50% rpet bottles 2020

2025-2030

Vores mål er, at alle vores flasker skal være lavet af 100% genanvendelige materialer (genbrugsplast eller planteplast) fra 2025 og frem. Hold øje med os.

100% recyclable bottle 2025-2030



igen og igen og igen og igen

reducere, genanvende

genbruge og redesigne

I vores øjne står verden overfor to udfordringer: Klimaforandringer og plastforurening. Heldigvis er der en måde, vi kan løse begge problemer, og løsningen hedder 'the circular economy' (vi arbejder stadig på et godt dansk udtryk, skriv til os, hvis du har en idé). Det går ud på at behandle plast med respekt. Vi skal bruge mindre af det, ikke lade det ligge og flyde og genbruge det igen og igen og igen og igen. Her kan du læse, hvordan vi har tænkt os at gøre.


reducere

væk med 2.500 tons plast

Ved at bruge genbrugsplast og plantebaseret plast kan vi holde vores CO2-aftryk lavt. Vores mål er at reducere mængden af plast i vores flasker med sammenlagt 2.500 tons plast inden 2023.

reduce plastic bottle

genanvende

vi samarbejder med andre om at gøre plast bedre

Vi kan kun løse problemerne med plastforurening ved at gå sammen med andre. Derfor er vi stiftende medlemmer af UK Plastic Pact og en af de stiftende underskrivere af New Plastics Economy Global Commitment, og vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte pantordningerne rundt omkring i Europa. Vi er nu også en del af pantsystemerne i Danmark og Sverige, og vi forsøger at få lov til at komme med i Tyskland også.

plastic pact

genbrug

en nem guide til at genbruge vores emballage

recycling guide

redesign

morgendagens flasker

Vi er altid på udkig efter smarte måder at forbedre vores emballage. Igennem årene er vi selv kommet på nogle udmærkede idéer – også selvom nogle af dem var lidt for optimistiske.

Lige for tiden er plast en af de bedste måder at få vores drikkevarer ud til folk, fordi plast har det laveste CO2-aftryk. Plast er dermed det bedste materiale til at takle klimaforandringerne og nå vores mål om at være CO2-neutrale i 2030. Men bare fordi det lige nu er den bedste løsning, betyder det ikke, at det vil fortsætte med at være det.  Derfor har vi et team, der har til opgave at finde nye og bedre måder til at gøre vores emballager mere bæredygtige. Indtil de finder den perfekte løsning (bare rolig, ikke noget pres, kun lidt), fortsætter vi arbejdet på at skabe alle vores flasker af 100% genanvendelige eller genbrugsmaterialer* inden 2030 senest.

I skrivende stund arbejder vi på at lave en endnu mere bæredygtig flaske, der er lavet af 50% genbrugsplast og 50% plantebaseret plast. Flasken er nem at genbruge, har et lavt CO2-aftryk og er ikke lavet af jomfruplast – plast fremstillet af ikke-vedvarende, fossilt brændstof. Fordi den består af en blanding af plantebaseret plast og genbrugsplast, kan den genbruges flere gange end en flaske af 100% genbrugsplast. Så længe folk altså smider den i den rigtige skraldespand, kan vi lave den om til nye flasker.

*det indbefatter ingen brug af oliebaseret jomfruplast

redesign bottle


vil du have flere detaljer?

Plast og genbrug er et indviklet emne. Vi er blevet stillet en del spørgsmål, og her kan du læse vores svar.

 

sustainability signs