© 2023 Fresh Trading Limited. All right reserved.
Måske har du allerede hørt, at vi er ejet af Coca‑Cola. Vi begyndte at arbejde sammen med dem i 2009, da de købte 20% af vores forretning. Med tiden lærte vi dem bedre at kende og de lærte også os bedre at kende, og så købte de noget mere af vores forretning. I 2013 fik de fuldt ejerskab.
Vores samarbejde med Coca‑Cola er ret interessant, fordi vi driver vores forretning på samme måde, som vi altid har gjort: Nemlig uafhængigt. Vi får selvfølgelig masser af gode råd fra Coca‑Cola, og vi er yderst stolte over at være en del af deres virksomhed, men vi er også stolte over vores eget brand og den forretning, vi har opbygget fra bunden. Og Coca‑Cola er godt klar over, at innocent har nogle helt unikke værdier og en klokkeklar mission, der er fundamental for vores fremtidige succes.
Så de lader os arbejde videre på vores egen måde.
Vi er mere end nogensinde indstillede på at leve op til vores sociale, etiske, velgørende og miljømæssige mål. Og siden vi blev en del af Coca‑Cola, er vi gået fra at være et simpelt smoothie-firma til en virksomhed med en lang række forskellige sunde drikke på hylden.
Så når du besøger, eller måske en dag kommer til at arbejde for os, håber vi, at du kan mærke den helt særlige stemning og energi, som vi forbinder med vores brand. Samtidig med at du bliver en del af en virksomhed, der støttes af Coca‑Cola og har gavn af alle de muligheder, det giver.
Vi har store ambitioner om at vise verden, at man kan opbygge en succesfuld forretning, der drejer sig om andet end bare profit. Når det gælder skat, er det derfor også en del af ansvaret om at drive forretning på den rigtige måde. Vi er heldige, at folkene hos Coca‑Cola har stor viden omkring skat, så hvis du gerne vil vide mere, skal du være velkommen til at læse vores politik for virksomhedsskat her. Men nu må vi hellere tilbage til blenderen.